Skal du på et ophold, der står i selvforkælelsens tegn, er Broholms gourmetophold et oplagt valg. Med dette ophold får du nemlig fuld forplejning og overnatter i et charmerende værelse, hvor du kan sove lige så godt som Tornerose. Ydermere har slottet en alenlang og spændende historie. Gourmetopholdet består blandt andet af eftermiddagskaffe med hjemmebag, velkomstchampagne og snacks, en 5-retters gourmetmenu inspireret af årstiden m.m.
Gourmetophold på Broholm Slot
Foretrækker du steder med historie, der samtidigt emmer af romantik og nostalgi, så er det værd at besøge Broholm Slot.
Broholm Slot rummer næsten 700 års historie, der strækker sig lige fra Christoffer den 2. til Margrethe den 2. Mens slottet har eksisteret er der, udover de to nævnte kongelige personer, intet mindre end 29 konger og en enkelt dronning, der har siddet på Danmarks trone.
Broholm Slot ligger kun et stenkast vest for Nyborg-Svendborgvejen (163) midtvejs mellem Hesselager og Oure. På denne placering danner idylliske omgivelser, såsom en flot park, en smuk slotssø, spændende voldgrave og en gammel vandmølle, rammen om slottet.
Med slotssøen som nabo ligger museet “Kammerherre N.F.B. Sehesteds Oldtidssamling”, der rummer intet mindre end 60.000 oldtidsminder. Museet er ejet og drevet af Svendborg & Omegns Museum.